Køb billet

H.C. Andersen – Rejsefeber

Rolling Pictures (DK)

Er rejsen livet værd?

Hans Christian er blevet gammel.
Han er kommet i tvivl.
Var alle rejserne, alle besøgene hos Europas adelige – og ikke mindst folkets hyldest – virkelig prisen værd?

Han har brugt sit liv på at skrive om livet frem for at leve livet. Hver gang han mødte kærligheden, rejste han bort.

Som H.C. altid sagde, ”At rejse er at leve”. Ja, H.C Andersen rejste, men levede han?
Han har brugt sit liv på at glæde en hel verden, men hvad med hans egen lykke?

Skuespiller Kristian Halken og guitarist Tom Christiansen gennemspiller Andersens egne ord og toner i en enkel forestilling, der skildrer vores største forfatter i sit livs krise:

”Hvem er jeg?”

Forestillingen er skabt af Kristian Halken, instrueret af Ina-Miriam Rosenbaum og med Kristian Halken på scenen sammen med musiker Tom Christiansen. Med skuespil, oplæsning og musik tager de publikum med i en intim forestilling om det sidste eksistentielle spørgsmål: Er rejsen virkelig livet værd?

H.C. Andersen: ”At rejse er at leve”.
Søren Kierkegaard: ”At rejse er en tåbelighed”.

Køb billet