Handicap forhold
Der er gode adgangsforhold for handicappede på næsten alle de steder, Helsingør Teater præsenterer forestillinger. Hvis der er begrænsninger for blandt andet gangbesværede eller kørestolsbrugere vil det fremgå under information på den enkelte forestilling.
Har du en ledsagerordning, kan du tage din ledsager med gratis.
Nedenfor finder du information om adgangsforhold og handicapfaciliteter på vores venues.
HANDICAP + LEDSAGER OG KØRESTOLE
Hvis man har ledsagerordning, er en ledsagerbillet gratis til Helsingør Teater forestillinger. Billetter til kørestolsbrugere og handicapledsagere kan kun bestilles ved henvendelse direkte til Helsingør Teater på: pr@helsingor-teater.dk
KULTURVÆRFTET
Allégade 2, Helsingør
OBS: Ved kørsel med taxa eller Flextrafik / for gangbesværede:
Indgangen ved Kulturværftet Store scene har fået tildelt adressen Ny Kronborgvej 12. Benyt denne adresse ved bestilling af kørsel.
Handicap p-pladser
Der er to handicap p-pladser tilknyttet Kulturværftet. P-pladserne er placeret på Røde Plads bag hovedbygningen tæt ved indgangen til Kulturværftet.
Benyt indkørslen til p-pladserne er via Ny Kronborgvej, hvor der rettes henvendelse til personalet i samtaleanlægget ved pullerterne. Herefter drejes til højre ned ad passagen til Røde Plads.
Kørestolsbrugere har bedst adgang til Kulturværftet fra gården og ind ad døren til højre for svingdøren. Her er der installeret en lille ringklokke til receptionen, som åbner døren for dig.
Der findes øvrige handicap p-pladser via Kronborgvej på den nordlige side af Kulturværftet.
Handicaptoiletter findes i kælderen under Store Scene. Der er adgang med elevator.
Der er adgang til Lille scene med elevator. Henvend dig til Helsingør Teaters eller Kulturværftets personale, så hjælper vi dig til at komme med denne elevator.
Store Scene på Kulturværftet er meget handicapvenlig. Da ikke alle pladser er i gulvhøjde, bedes du venligst ved billetbestilling gøre opmærksom på at du er kørestolsbruger, så vi kan sørge for du får de bedst mulige pladser.
Teleslynge
Kulturværftet har installeret teleslynge på Store Scene. Teleslyngen udleveres ved henvendelse i Kulturværftets garderobe før en forestilling.
TOLDKAMMERET
Havnepladsen 1, Helsingør
Handicap p-pladser
Du finder handicap p-pladser på Havnepladsen med indkørsel fra Jernbanevej lige ved siden af Toldkammerets hovedindgang.
Herudover findes der handicap p-pladser ved Helsingør Station og i Bramstræde bag ved Toldkammeret. Begge p-pladser er i kort gåafstand til hovedindgangen.
NB: Det er ikke tilladt at parkere i Toldkammergården.
Teleslynge
Der er ikke installeret teleslynge i Toldkammeret.
VAPNAGAARD
OBS: Nye forhold for parkering ved Vapnagaard, herunder Laden og Kulturhus Syd
Boligområdet Vapnagaard har en ny parkeringsordning, der begrænser ledige pladser til gæster.
Vi anbefaler derfor parkering ved Helsingør Gymnasium eller Multiparken. For gangbesværede med handicapkort kan det være muligt at finde en plads ved Vapnagaard, men vi kan desværre ikke garantere dette. Ved parkering på Vapnagaards p-pladser skal man efterfølgende registrere sin bil i Kulturhus Syd.
Se mere hér
